Mandag d. 21. juni blev denne artikel bragt i Ugeavisen i Køge.
Den handler om Beskæftigelse med socialt ansvar – når det rigtige match finder sted og når tingene lykkes og er en succes for både os i Ginsbo|Valentin, for Meicke og for arbejdsgiveren Jesper ved Aktiv Fritid i Køge.
Som artiklen så fint beskriver, så startede forløbet op tilbage i november 2020 og igennem et godt samarbejde med arbejdsgiver og jobcenter, er vi i dag nået dertil hvor en raskmelding finder sted, en ansættelse er skabt og forløbet afsluttes hos os.
Det har taget tid at nå dertil hvor vi er i dag, hvor det hele lykkes og bliver en succes for alle parter. Det kræver mod fra – i dette tilfælde Meick – der efter en lang periode med sygemelding, igen våger sig ind på arbejdsmarkedet. Det kræver socialt ansvar fra en arbejdsgiver – i dette tilfælde Aktiv fritid i Køge, og det kræver et jobcenter der tror på potentialet i den enkelte og som betror os denne opgave i Ginsbo|Valentin.
Vi er stolte af, hver dag at hjælpe nogle af de borgere der står på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i jobs, og dette er en så fin beskrivelse af et rigtig godt forløb.
Vi elsker at fremhæve de gode historier – vi har mange af dem – og vi syntes de er værd at huske på.
Malene & Christine
Her kan du læse artiklen.